Om denne hjemmeside
 
April 2012:
Siden har været off-line et par år. Jeg har lige fået et webhotel igen og vil i den kommende periode gøre hjemmesiden offentlig igen og desuden lave nye sider. Hav tålmodighed og kom gerne igen.

Denne hjemmeside fortæller i ord og billeder om mine rejser mange forskellige steder i verden.

Jeg har allerede rejst i 42 lande. Rejserne dækker over et bredt udvalg af rejsemål i alle verdensdele, primært Europa, men også Latinamerika, hvor jeg har rejst i de flest lande i over et år sammenlagt og desuden Australien, hvor jeg har boet og arbejdet i 9 måneder. 

Jeg har prøvet mange forskellige rejseformer, fx interrail, backpacking, teltture, skiferie, vandreture, charter, bondegårdsferie og studieture

Endvidere har jeg været rigtig meget rundt i Danmark og set og oplevet mange af de fantastisk flotte og specielle steder vores land har at byde på.

Kronologien for hver enkelte rejseside, kan virke uoverskuelig og tilfældig. Grunden til dette er at hver enkel by eller sted jeg har besøgt, er medtaget i den rækkefølge jeg rejste rundt. Det faldt mig mest naturligt at gøre det på den måde. Jeg håber, at det også vil falde hjemmesidens besøgende naturligt, da der i mange lande ofte kun er et par kombinationsmuligheder med hensyn til at besøge diverse steder. 

 

  Seneste rejse


Sousse, Tunesien

I vinterferien var jeg en uge i Tunesien, hvor jeg boede i byen Sousse.
Tunesien var ligesom resten af Europa ramt af en kuldeperiode, men jeg havde alligevel en fantastisk tur.
Jeg kom en del rundt i landet og så bl.a. underjordiske boliger, landskabet hvor Star Wars er filmet, red på dromedar i Sahara, så oaser med daddelpalmer, var på jeeptur i Atlas bjergene og besøgte romerske ruiner og gamle medinaer med snævre gader og ivrige handlende.

Højdepunkter på mine rejse


Sydamerika

Her har jeg rejst meget og fået utrolige oplevelser. Landene her rummer spektakulære naturfænomener, imponerende bygningsværker og nogle utrolig imødekommende og venlige mennesker.
Jeg har gået på sprogskole, arbejdet som frivillig i en regnskov og i en skole og rejst rundt med rygsæk i mange måneder.
Dette er et sted jeg meget gene vil udforske mere engang i fremtiden.

 

Malaysia
Ud over et par dage i Bangkok er Malaysia mit første møde med Asien. Her rejste jeg rundt i tre uger med rygsæk og opdagede at Malaysia er et utroligt diverst land hvor mange forskellige befolkningsgrupper lever side om side i harmoni.
De flotte strande, frodige regnskove, templer, farvestrålende fisk og den utrolige lækre mad gjorde turen til en stor oplevelse.

 

Australien

Fra Australien har jeg en anden slags minder, da jeg har boet og arbejdet her i 9 måneder. 

Australien er rødt sand, lange lige veje, roadtrains, ørkener, koralrev, hvide sandstrande, pubs, barbeques, frugttræer, aboriginals, kænguruer, Uluru, Great Ocean Road, Operahuset, travle storbyer og stille landsbyer. Australien har alt.

 

 

Uganda, Afrika

I juli 2007 var jeg med mine forældre, søskende og min brors kæreste i Uganda. Dette var min første tur til Afrika og det var fantastisk. Grunden til besøget var at min far 4-5 gange om året tager til Uganda for at rådgive en farmer som del af et Danida-projekt.

Vi boede bl.a. på farmen og oplevede her det lokale liv tæt på, og vi prøvet en masse lokale retter. Vi kom også rundt i området og det som var den største oplevelse var de mange børn som stod og vinkede og råbte i vejkanterne overalt vi kom frem.

Safarien var også fantastisk og ligeså var sejlturen på Nilen.

De mange virksomhedsbesøg var også meget spændende og lærerige.

 

Fremtidens rejser

Jeg har netop foretaget et impulskøb. Da jeg så at 2 billetter retur til Krakow kune fås for 400 kr slog jeg til og skyndte mig at købe dem. Dagen efter måtte jeg så spørge på min arbejdsplads om de også syntes at det var en god ide. Det gjorde de og jeg fik heldigvis fri. Derfor tager vi i maj to dage til Krakow.

Sommerferien bliver 2 uger i Rumænien og Moldova. Vi har valgt dette, da det er steder vi endnu ikke har besøgt og gerne vil udforske lidt.
Vi lander i Bukarest og rejser derefter rundt i Rumænien, hvor vi bl.a. vil vandre og cykle i Transylvanien. Herefter tager vi til Moldovas hovedstad, Chișinău, som vi flyver hjem fra.


 


 

[Billeder og design af Mette Kjær Sørensen. Copyright; billeder og tekst må ikke kopieres uden tilladelse]